Lær matematik med Pengeby.dk

Pengeby.dk er et lærerigt og meget underholdende univers udviklet specielt til skolebørn i alderen 5-9 år. Gennem sjove spil og forskellige aktiviteter kan dine elever udforske, hvor penge kommer fra, hvad penge er værd, og hvordan man prioriterer og sparer op.

Hver af dine elever får sit eget hus og værelse og også sin helt egen figur. Det sikrer tilknytning og genkendelse, når de vender tilbage til universet. For de 8-9 årige er der udviklet et specielt område, hvor de kan lære om økonomi på et mere abstrakt niveau, f.eks. skal de foretage en række valg, der kan påvirke en families samlede økonomi over et år.

Og så er det bare om at gå på opdagelse og blive klogere på penge, økonomi og basal matematik!